And so it begins…

Så skete det! Jeg startede en blog…og så tænker du “ih guder endnu en af de der mor-blogge!”. Og der er svaret nej. Dette er en blog, som starter med at tage udgangspunkt i vores store rejse. Og tja måske det bliver en rygende succes, der fortsætter i fremtiden. Hvem ved? Måske bloggen også kan hjælpe andre, der leder efter nogle af de svar, som vi har stillet i forbindelse med at rejse rundt i måned med en baby, en tumling og en skoletøs.

Men som sagt, så er bloggens startpunkt, vores forstående rejse til Amerikas land. En rejse vi har haft planlagt i snart et år. Ja, faktisk startede drømmen lang tid før det. Vi har hele tiden drømt om, at når vi fik barn nummer tre (ja, vi har altid ville have tre), så skulle en måned af barslen foregå i et andet land. Engang drømte vi om Argentina, Japan og New Zealand. Og aftalen var, at vi ville barslens tidspunkt vælger, hvor vi skulle hen. Der skulle være varmt, da ferien skulle indeholde en stor del pool.

Nå men, tredje barn kom jo hurtigere end beregnet, og med en 5 årig og en 1 årig så blev komfort et større element end eventyr. Ret hurtigt ændrede feltet sig til Thailand eller Florida. Og selvom den 5 årige drømte om Thailand, så vandt USA ret hurtigt. USA tilbød os komfort, varme og ikke mindst Faster Viver.

Så ja, det er hvad vi skal. Vi tager til USA, eller mere specifikt vi tager til Florida og holder barsel. Og mens vi er der, så vil vi kort varigt udleve Martins drøm om en peanutfarm i Georgia. Vi glæder os alle sammen (nok mest de tre ældste i familien). Glæder os til at slappe af, glæder os til at opleve og glæder os til bare at være sammen. Hele feriens primære mål – at være sammen bare os fem som familie.

Håber I vil nyde at læse med,

stort klem fra os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>