Strandcrawl…på vej mod Miami…

De sidste ti dage i USA bruger vi på bl.a. at se strande – to af de bedste strande vel at mærke i Florida. Ja USA vil nogen mene. Første stop på turen er Clearwater Beach på vestkysten. Ud til den Mexicanske gulf og ikke så langt fra Tampa. Vi tog fra Kissimee ved Orlando efter vores våde tur i Disney og kørte mod kysten. Og allerede på vejen mod vandet, kom solen os strålende i møde.

 

broen over mod Clearwater og Belleair beach

Efter indlogering i vores meget lille to værelseslejlighed (priserne for overnatning er helt vilde her), så tog vi ind til Clearwater for at erhverve os både badenuddel, badehaj og vand. Så var vi klar til tre dage med strand og pool.

Den første dag i Clearwater foregik på stranden. Vi slæbte det halve hotelværelse med og indlogerede os i en strandbås. Der sad/lå/svømmede vi så og grillede os selv helt krabberøde (nogle mere røde end andre). Nøj det var skønt og tiltrængt. Vi endte dagen med en is – seasalt karamel kan varmt anbefales, skulle man komme på disse kanter! Mens vi stod og gjorde grin af butikkens amerikanske udgave af en marcipangris (det var en kæmpe chokoladekrokodille), så spurgte ekspedienten os så (på dansk!) om vi ikke snakkede dansk. Dojs det sker altid for mig – heldigvis denne gang havde jeg ikke svinet ekspedientens negle som sidst (sådan lærer man aldrig at snakke grimt om andre!). Det er så hyggeligt at møde helt fremmede mennesker, og så i kort øjeblik være venner, bare fordi man forstår hinandens modersmål. Vi har simpelthen mødt så mange forskellige mennesker, der alle i et kort øjeblik føles som en ven.

På tredje dagen i Clearwater var vi på aquarium eller mere en slags rehabiliteringscenter for havdyr. Her boede Winter – stjernedelfinen fra filmen Winters tail. En film om delfinen Winter, der efter at have mistet sin hale får en haleprotese (jeg mener det…haleprotese!). Winter var en glad sprællende delfin…uden hale. Lidt spøjst! Men meget hyggeligt, og Eleonora var fan!

 

haleprotesen kan ses nederst i billedet

 

Vores ophold ved Clearwater afsluttede vi med grill ved stranden og skøn solnedgang. Og mens ungerne legede i vandkanten, brød forældrene alle regler om alkohol og nøgen barnemås i offentlighed – vildt at CIA og FBI ikke kom og lagde os i benlås!

 

grill på terassen

 

badenymfer før tøjet røg på den yngste…

 

kan desværre ikke vise jer de flotte billeder jeg tog med mit kamera

 

Min kortlæser er desværre død…så I må nøjes med mobilbilleder for nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>