Man når lige at blinke med øjnene…

og så er turen slut! Sidder nu hjemme på kontoret og forsøger at forene mig med tanken. De første timer vi var hjemme, føltes huset helt fremmed. Alt lignende sig selv, men efter et utal af besøg på hoteller/lejligheder, så var det lidt som om, at man skulle bo et nyt sted. Martin kunne ikke finde tallerkenerne i køkkenet, og jeg vågnede om natten og var helt forvirret over, hvor jeg var. Kan kun forestille mig, hvor forvirrende det må have været for de små.

Nå men grundet manglende internet siden tirsdag, så har jeg ikke fået opdateret med de sidste oplevelser. Så det gør jeg nu.

Mandag brugte vi på sidste stop på vores strandcrawl – den fantastiske strand Turner Beach/blind point på Sanibel Island. Stranden er kendt for dens utrolige mængder strandskaller, og den skuffede på ingen måder. Lært af erfaring gik vi efter en dag, hvor vejret sagde let skyet – men accuweather er helt klart lige så dårlige til at spå om vejret, som kaffegrums, spåkoner og DMI. Solen bragede ned fra en skyfri himmel og temperaturen ramte over 30 grader.

Så smuk...
Så smuk…

Stranden bød på skaller i alle farver, størrelser og udformninger, men gjorde desværre også lidt ondt i fusserne, når man skulle ud og bade. Men hold nu op – det var flot. Vi tog alt for mange med os hjem, så skildpadden Paw kan få lidt kulør i sit akvarium.

Pæn stor musling
Pæn stor musling
Så flotte...
Så flotte…

Mens tøserne badede i det flotte blå vand (farverne kom ikke ordentlig frem på billederne, desværre). Så sad mindstemusen og moderen i skyggen af et palmetræ…

#ladiesman
#ladiesman
ØØØh var?? Smil?
ØØØh var?? Smil?

Efter vi kom hjem fra stranden, blev dagen afsluttet, som altid, i poolen – nu havde vi jo også været på stranden hele dagen, og det er jo slet ikke vand nok.

Hoooooooooop
Hoooooooooop
Hooop
Hooop
Manse er tydeligt også en vandhund
Manse er tydeligt også en vandhund

Dagen efter pakkede vi atter bilen.

Tæææt pakket med mange kufferter og to klapvogne...voksentetris
Tæææt pakket med mange kufferter og to klapvogne…voksentetris

Og kørte mod vores sidste stop – Plantation i Fort Lauderdale.

Alligator highway...
Alligator alley…

Her stod den på to dage med intens shopning og ikke mindst de sidste ture i poolen. Vi besøgte Saw grass Mills Mall, hvor vi også havde været med Eleonora, da hun var lille.

4 år i mellem...
4 år i mellem…

Og spiste bl.a. frokost på Rain forest cafe – til stod fryd for Mulle, som hvinede højt af fryd, når det tordnede og dyrene brølede.

Billede 29-04-15 20.22.13

fantastiske rain forest cafe med store dyr
fantastiske rain forest cafe med store dyr

Dagen bestod også i et to timer langt besøg på Barbiemuseum, hvor man kom rundt i Barbies hus og til sidst fik lagt makeup og gik på scenen, som barbie. Tror det var en af de bedste oplevelser Eleonora havde på hele turen (moderen var lige ved at dø af overstimulering, da alt var pink og den samme Barbiesang spillede højt og skingert om og om igen i to timer!).

Billede 29-04-15 17.27.37

Barbiemuseet
Barbiemuseet

Billede 03-05-15 12.22.03

 

Og torsdag startede så den lange rejse hjem.

Manse på hotellet, der kikker på kufferter
Manse på hotellet, der kikker på kufferter

Vi fløj ud fra Miami kl. 21 om aftenen. Kl. ca 21:30 sov Manse i hans rejseseng. Kl. 22 sov Mulle og 22:30 sov Eleonora. Og trods turbulens og derfor irriterende fastspændte seler, så sov alle tre unger til vi landede i London.

3 sovende unger
3 sovende unger

Så ventede vi i fire timer i Heathrow, for så at begiver os ud på den sidste tur mod Danmark. Den tog Manse i sovende arm, og tøserne i stiv arm…vi sang og legede, trods voldsomme skrigeture fra alle andres unger på flyet, så viste vores globetrotter unger, hvordan man klarer sådan en frisk lille flyvetur. Mor og far rejste sig stolte (og lettede!!) i Københavns lufthavn og forlod flyveren. I lufthavnen stod familien og tog imod os – nøj det var godt at se dem <3 Det havde holdt modet oppe på tøserne igennem hele turen hjem, at i lufthavnen stod Mormor og Moffar (og Tante Nina og kusine Liva).

Turen er slut…som et blink med øjnene! Tiden er ikke bare fløjet af sted – den er nærmest forsvundet under os. Når indtrykkene lige har lagt sig, og billederne kikket igennem, så kommer der et indlæg om turen i sin helhed…vi skal bare lige lande…også i vores hjerner!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>