Retroperspektivet…man oplever baglæns…

Har her til morgen endelig haft tid til at læse alle indlæggene igennem og nyde vores oplevelser igen. Det er det bedste ved minder, at man kan vende tilbage til de steder,  man har besøgt om og om igen.

Eleonora og jeg sad i går og snakkede om højdepunkterne op ferien/turen. Og det tog hende ikke mange sekunder begejstret at udbryde “pool’ene”…nå ja og Disney World (sjovt hvordan en nedtur kan vendes til en optur over tid!). Jo mere vi snakkede, og jo mere vi mindedes, hvad vi havde oplevet, jo flere ting endte også på top tre listen. Sådan er det jo, man oplever tingene – og nogle gange oplever man det dårligt nok, mens man er i situationen. Men når man så tænker tilbage på tingene, så er det som om tiden får flere facetter og oplevelsen flere nuancer. Bare vent om få måneder, så vil turen kun have indholdt is, sol og pools…og alt dårligt vil være forsvundet. Det er det smarte ved, at man oplever baglæns.

Jeg vil i de næste indlæg lave en oversigt over de mange hoteller, vi boede på. Deres gode sider og dårlige sider. Der vil også komme et indlæg omkring seværdigheder, og en vurdering fra vores side om, hvad der er værd at bruge tid på. Ikke mindst vil der komme et indlæg omkring det at rejse med en baby, en tumling og skolepige over længere tid. Al den information, som vi selv søgte og ikke rigtig fik svar på. Måske det kan gøre turen lettere og vejen til turen nemmere for nogen. For vores anbefalinger er virkelig  – verden er derude, kom ud og se den, også selvom du har små børn.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>